Populært familiehus med en stilfuld arkitektur og udsøgte materialer
Smuk tidløs arkitektur, godt håndværk og en gennemtænkt planløsning uden spildplads - sådan karakteriseres et eurodan-hus. Kvalificeret rådgivning, et trygt byggeforløb og en fast pris, der ikke rokker sig - sådan karakteriseres en hushandel hos eurodan-huse..

Materialer & indretning
eurodan-huse giver dig her mulighed for at besøge et skønt vinkelhus, der præsenter sig utrolig flot med murede gesimser og gavlender, sorte betontagsten, sorte træ/alu vinduer og eksklusive mursten i en varm grålig farve.
Huset fuldendes med en pragtfuld overdækket terrasse og en integreret garage på knap 50 m2 med automatiske porte og udgang til havesiden.
Boligarealet på 150 m2 er kendetegnet ved at være særdeles veludnyttet. Du får her et hus med bl.a. et stort lyst køkken/alrum på 29,1 m2, en fantastisk indbydende stue på 22,9 m2, tre gode værelser, to flotte badeværelser samt en separat forældreafdeling med walk-in-closet. Køkken/alrum er udført med skrålofter og opholdsstue med loft til kip, hvilket bidrager til en rigtig god rumfornemmelse. Samtidig sørger store glaspartier i begge rum for et imponerende lysindfald samt direkte udgang til haven. Glaspartierne og den store overdækkede terrasse kommer til at give dig glæde af haven hele året.

Materialevalget er generelt holdt i sort, hvid og grå, hvilket giver et minimalistisk og eksklusivt udtryk. Det er en meget populær planløsning, som på alle områder tilgodeser den moderne familie. Samtidig er boligen opført som et lavenergihus efter 2015 energinormerne med jordvarme, solcelleanlæg på taget og Nilan varmegenvindingsanlæg, så du allerede nu får et fremtidssikret nyt hus med et meget lavt energiforbrug og et behageligt indeklima.
Af udstyr kan nævnes stilrent og lyst inventar fra Designa, gipslofter, Siemens hårde hvidevarer, mange spots, indbyggede højttaler, IHC net basic og Zensehome intelligent styring.
Om eurodan-huse A/S
Erfaring og tryghed er kodeordene hos eurodan-huse, der blev stiftet i 1978. I dag har vi bygget flere end 8.500 enfamiliehuse fordelt over hele Danmark – hvert eneste er gennemført og gennemtænkt ned i mindste detalje.
Da ikke to familier stiller de samme krav til deres drømmebolig, har vi et utal af individuelle husmodeller.
Lige fra klassiske typehuse med økonomisk råderum til arkitekttegnede luksushuse for de kræsne bygherrer. Uanset husvalg finder vi en løsning sammen.
Vi tilbyder både betaling ved indflytning eller ratebetaling. Endvidere har kunderne mulighed for at give en hånd med i deres byggeri og derved spare penge.
- Grundlagt: 1978
- Antal huse pr. år: 250 - 350
- Kategori: Individuelle enfamiliehuse, ejer- og andelsboliger og tæt/lav boligbebyggelse
- Geografi: Danmark
eurodan-huse
Bredskifte Allé 7
8210 Århus V
Tlf.: 70 23 73 88
Fax: 86 24 38 88
E-mail: salg@eurodan-huse.dk
Web: www.eurodan-huse.dk |