Stilfuld arkitektur
med moderne indretning
Et utal af funktionelle detaljer kendetegner dette rummelige og veldisponerede eurodan-hus. Samtlige 194 m² i huset er gennemtænkt ned i de mindste detaljer. Herved er der skabt de perfekte rammer for den moderne familie, der lægger vægt på nærhed og sammenhold – men samtidig også prioriterer pladsen til individualitet højt.

Materialer & indretning
Dette flotte vinkelhus er opført i umbra/gråfarvede mursten med murede gesimser og en dejlig stor integreret dobbeltcarport, der er med til at understrege det gennemførte helhedsindtryk.
Via det moderne og praktiske bryggers er der adgang til boligens separate børneafdeling, som indeholder 2 store værelser med eget bad samt et mindre disponibelt rum. I klassisk eurodan-huse stil er køkken/alrummet boligens centrale midtpunkt. Her er der i særdeleshed kræset om både materialevalg og finesser med bl.a. skråloft, granitbordplade samt ovenlysvinduer, der bidrager til et godt og raffineret lysindfald.
Alt inventar i bryggers, køkken og værelser er meget tidssvarende og leveret af en af landets førende køkken- og badproducenter. Husets badeværelser har væghængte toiletter og eksklusive helstøbte terrazzo bordplader. Fra forældreafdelingens soveværelse er der direkte adgang til et lækkert stort og ugeneret badeværelse med et flot hjørnespa, som indbyder til en afslappende stund. Endvidere indeholder huset 2 gode værelser samt en dejlig stor og lys opholdsstue med hele 2 udgange til terrasse/have.

Alle værelser og stuen er belagt med flotte 14 mm plankegulve, mens bryggers, køkken/alrum og badeværelser har smukke klinkegulve. Udstyrsmæssigt forefindes alt, hvad hjertet begærer - herunder alt i hårde hvidevarer med bl.a. amerikaner køleskab og espressomaskine samt et elegant frithængende emfang fra Thermex, hvor motoren er placeret på loftet for at minimere støjnivauet.
Dette rummelige udstillingshus opvarmes med fjernvarme, og der er gulvvarme i samtlige rum. Endvidere bidrager et Nilan varmegenvindingsanlæg til et lavt energiforbrug og et behageligt indeklima.
Om eurodan-huse A/S
Erfaring og tryghed er kodeordene hos eurodan-huse. Firmaet blev stiftet i 1978, og nu har vi snart rundet 8.000 enfamiliehuse fordelt over hele Danmark – hvert eneste er gennemført og gennemtænkt ned i mindste detalje. Vores kendetegn er æstetiske og klassiske helhedsløsninger, og det afspejles i alle eurodan-huse.
Da ikke to familier stiller de samme krav, tilbyder vi 60 forskellige hustyper. Lige fra klassiske typehuse med økonomisk råderum til arkitekttegnede luksushuse for de kræsne bygherrer. Uanset husvalg finder vi en løsning sammen.
Kom og oplev det store udvalg af kvalitetsmaterialer i vores showrooms og udstillingshuse.
• Grundlagt: 1978
• Antal huse pr. år: 300 - 500
• Kategori: Individuelle enfamiliehuse, ejer- og andelsboliger og tæt/lav boligbebyggelse
• Geografi: Danmark
eurodan-huse
Bredskifte Allé 7
8210 Århus V
Tlf.: 70 23 73 88
Fax: 86 24 38 88
E-mail: salg@eurodan-huse.dk
Web: www.eurodan-huse.dk
|